Implantater

Behandling med implantater giver mulighed for at få tænder, hvor der mangler naturlige tænder.

Det kan være enkelte tænder der erstattes, et større område, eller en hel tandløs kæbe, der bliver forsynet med tænder.
Tænder der erstattes på denne måde sidder fast, i modsætning til for eksempel proteser.
Behandlingen er baseret på en metode, hvor man indopererer små titaniumskruer i kæben, som efter en indhelingsperiode vil kunne opbygges med kroner i porcelæn.
Resultatet er tænder der ser ud, og fungerer som naturlige tænder.
Vigtigt er det inden denne behandling kan anbefales, at de nødvendige forudsætninger er til stede, dette afklares ved en grundig forundersøgelse og information.
Vi anvender på klinikken implantater fra et velrenomeret og gennemtestet system.