Parodontose

Hvis tandkødsbetændelsen ikke behandles, kan den brede sig til og ødelægge tandens fibre og knoglen som tanden sidder i. Hvis der på denne måde er sket skade på det omgivende væv, er der tale om
paradentose. Ved paradentose findes der unormalt dybe tandkødslommer, hvilket gør det sværere
at holde tænderne rene, da bakterier og tandsten kan sætte sig under tandkødet og på den måde forværre tilstanden. Ved fremskreden paradentose bliver tænderne løse, de kan flytte sig i tandrækken og i sidste ende mistes. Paradentose opstår oftest i 30-40 års alderen.

Behandlingen sigter på at standse sygdommen, så tænderne ikke mister mere fæste. Ved en tandrodsrensning fjernes tandsten og bakterier i tandkødslommen fjernes og den blottede del af rodoverfladerne
afglattes. Hvis tandkødslommerne er meget dybe, kan det være nødvendigt at foretage en paradentoseoperation. Denne type operation foregår altid i lokalbedøvelse og har til formål at reducere tandkødslommerne, give mulighed for at rense ellers meget vanskeligt tilgængelige dele af rodoverfladen, samt fjerne kronisk betændelsesvæv.
Indgrebet er normalt ret beskedent og uden større efterfølgende ubehag.